Året i tekst og billeder 2009.

21. december:
Så julen sig nærmer og endnu et år går på hæl. Det har været en begivenhedsrigt år med mange oplevelser og mange udfordringer. Vi vil herfra ønske alle vores læser en rigtig glædelig jul, samt et lykkebringende nytår. 
Lars har været så heldig at skyde en då og det var noget tøserne kunne bruge. Juna vil meget gerne affange i halsen og gø, så der var lidt snakken om rangorden og lydighed, da billedet skulle tages. Vi glæder os til 2010 hvor vi håber, at se rigtig mange gode hundevenner derude på diverse udfordringer. 
 
06. december:
Så har vi været på udstilling med Gin og det gik over alt forventning. Gin fik Excellent med en meget fin, men kort kritik. Vi havde ellers været på jagt fredag og lørdag, så det var en lidt træt hund som fik slappet af det meste af dagen, mens vi kikkede på hunde og snakkede med mange hundebekendte. Tak for godt og hyggeligt selskab i Næstved hallen. Juna og Lars valgte dog, at forsætte jagten søndag i det fri, de nød hinandens selskab med lidt jagt på duer samt fasaner.
 
24. november:
Så har Jannik og Chili være af sted på C-prøve og de fik en meget flot 2. pr. i begynderklassen. Herfra et meget stort tillykke.  Sportræningen går stille og roligt da der er jagter næsten hver weekend, nogle hverdage er også taget til hjælp. Vi er ved at planlægge sporprøver til 2010 og det tager lidt tid. Det er dog supper dejligt med så stor opbakning, der hos alle hjælperne, i er bare kanon gode, så det gør det hele meget sjovere. 
 
16. oktober:
Så er der kommet resultater på Bombays hofter og det blev et C. Så nu er der resultater på hele kuldet og de er alle fri for HD. Vi har været på elgjagt i Sverige. Juna og Gin nød den frihed og de mange drev de var på. Dog var Lotte nok lidt nervøs, da der er mange vildtsvin i området og vi havde kontakt til dem flere gange, men hundene er hele med hjem, trætte men en stor oplevelse rigere. Mellem drevene blev der slappet af og ingen skulle komme for tæt på deres hvilerum!
 
29 september:
Så er DKK eliteschweiss prøven overstået og hvilken dag. Juna gik for første gang 1000m/40 timer spor på prøve. En meget sikker 1. pr blev hentet hjem, da Juna fra start til slut sikkert og roligt hele vejen anviser schweiss. Hele turen tog 30 min. 9 ekvipager stillede på 1000m/40 timer, det største antal nogen sinde på en 40 timer prøve. Der blev givet 4 x 1. pr. 3 x 2. pr 1 x 3 pr samt 1 x 0 pr. På 1000m/20timer blev der givet 
6 x 1 pr og 2 x 3 pr. En fantastisk dag med god stemning i skoven, hvor jeg virkelig fik set hundearbejde i høj klasse på de 40 timer spor jeg fulgte resten af dagen. 
Eliteschweiss vinder 2009 blev Pia Rex med Coco Loco’s Premium Dark Chokolate, fantastisk godt gået og ført igennem på blot 17 min, uden at man skulle løbe efter den, så et velfortjent tillykke,
i har fortjent det.  Blackwood/Basse er ved at blive en meget flot herre og slægter sin far utrolig meget på i udsende, så her er lige et frisk billede af ham. 
Basse nyder jagterne og sportræningen er gået i gang, så måske vi kan få ham at se på en prøve i 2010, hvem ved.
 
16 september 2009:
Jagten på ænder og gæs er gået ind, men det er ikke blevet til så meget endnu. Gin er stadig uerfaren men hun kikker dog efter overalt, tænk hvis der var en, der fik gemt sig for hende. Sportræning og motionstræning vedligeholdes på Juna og Gin er begyndt på markprøvetræning, det nyder hun i fulde drag. 
 
11. august 2009:
Så har vi afholdt NVM2009. 
Danmark blev 3. vindere. 
Juna bliver bedste danske hund Juna gik et fantastisk spor, nok det bedste vi har gået sammen. I opstartskassen anviste hun anskudssted og sprøjt efter 3 min. Herefter gik det uden problemer til første knæk og ud i tilbagegangen. Her rundere vi og kommer fint tilbage til sporet. Hver en veksel bliver lige tjekket, så vi fik set en del. efter 2. knæk går vi forbi en hare som letter og Juna ser den, et nej fra mig og hun tager sporet op perfekt med en rundering. Herefter bare lige ud til skinnet. Juna er løbsk og derfor sidste hund til afprøvning. Vi anviser schweiss flere gange og Juna grynter som en gris, hver gang hun stempler blodet. Desuden logre hun med halen og viser en utrolig glæde under hele afprøvningen. Vi startede kl. 15.47 og er færdige kl. 16.22, altså 35 min i ca. 25° varme. Juna bliver bedste danske hund og vi er den ekvipager af alle, der har fuld point samt har gået på bedste tid. På denne prøve er der ikke en prøvens bedste, men en bedste fra hvert land.
Tak for nogle dejlige dage og det dejlige sammenhold der har været på det danske hold. 

03. august 2009:
Så er der lidt luft. Det har stået i sporernes tegn de sidste mdr. og så skulle det hele bare falde til jorden i går. Vi var til UHM i vildtspor 600m/20 timer spor. Gin fandt ikke anskuds stedet, men schweiss lige uden for kassen. Desværre kom vi aldrig i gang og vi måtte tage hjem med et 0. Det samme gjaldt Tikke og Jes. 
Men Tikka og Jes tog til Sorø bagefter og fik en flot 2. pr på 400m/20 timer. 
Der var 15 hunde til start på UHM og resultaterne blev: 1 x 1. pr. 2 x 2. pr og 12 x 0 pr. 
Tillykke til Gunvor Hjort, som blev unghunde mester 2009. Tak til alle for en god dag, der var en god stemning selv om det drillede for så mange af os. Grib skov kan noget med de nuller!
 
15 juni 2009:
Så var vi på udstilling i Stestrup og ja vi kom hjem med en Good til Gin. Kritikken er fin og vi havde en hyggelig dag sammen med de mange andre hundefolk. Gudskelov holdt vejret så vi fik lidt sol på kinderne efter regnvejret. 
Vi talte lidt med Pia og Sonny som har far Rumle og de vil gerne hjælpe med lidt udstillingstræning, så vi kan blive bedre til at stille /handle hundene. For det er os der ikke klare den så godt i ringen, Hmmm kan det nu også passe, ja det kan det!
Næste udstilling vil blive juleudstillingen i Næstved til december, måske et skue eller to, men det er spor der trænes aktivt lige nu.
 
07 juni 2009:
Så har Jes og Tikke opnået en flot 2. pr. på deres første 400m/20 timer spor. De fik en meget flot konstruktiv kritik. De arbejder nu målrettet for, at blive optaget i schweiss registeret og ja vi er sikke på det nok skal komme.  Vi har stadig ikke fået omfotograferet Frida. Dyrlægen og DKK snakker sammen, så vi afventer svar fra dem om hvad der skal ske. 

Ellers går tiden med bukkejagt, spor, svømning og bygning af hundegårde, så der er nok at se til. 

 
28 maj 2009:
Gin har bestået sin brugsprøve. Vi var på skue i region Nordsjælland den 21. maj i Frederikssund. Det var en dejlig dag i hundens tegn, med snak og hygge i afslappet stemning. I junior klassen fik Gin desuden bedømmelsen VG, så vi er tilfredse.
Svømmetræningen er optimeret og hundene er helt vilde og glade når vi besøger Tina på Mandshom hundemotion ved Tølløse.  Vi har været med Jes på regulering af råger i Vordingborg. Folk er yderst positive, de stopper helt op og vil snakke. Denne form for regulering er meget udbytterig på samtaler, historier og hygge. Hundene skal være rolige og ikke løbe hen til andre i området, når de arbejder på en apportering inde i midten af en park. Det kan være svært når folk står og kikker på i midten af parken.
 
12. maj 2009:
Bukkejagten nærmer sig og bøgeskoven kalder. 
Vi er dog hårdt spændt op med træning som spor og konditionstræning for begge de gule lyn. Mandsholm hundesvømmehal bliver flittigt brugt 
og Tina hjælpe os utroligt meget. 
Halfdan’s Bombay “Frida” er blevet om fotograferet på sine hofter, men igen har DKK kasseret billederne. Vi skal til dyrlægen i morgen og tale om hvad vi gør. Vi tænker her på det, der er bedst for Frida. 
 
02. maj 2009:
Så var Jes og Tikka af sted igen på 400m/3timer og fik en flot 2. pr. Der var 8 hunde til start og der blev givet 
4 x 2 pr og 4 x 0. Godt kæmpet i skoven i dag Jes vi er stolte af Jeres sporarbejde.  Lotte var på sporprøve i Grib skov som hjælper på klub 5. prøve. på 400m/3 timer blev der givet 
4 x 1 pr, 2 x 3 pr. og 10 x 0 pr. 
På 400m/20 timer blev det til 1 x 3 pr og 4 x 0 pr. Skovbund og luften var fuld af bøge pollen og knastørt var det. Hunde og førere var helt gulgrønne af pollen og alle inkl. hunde var påvirket af dette. Det var ikke en let prøve, hverken for hunde eller fører. Tak for en dejlig dag i skoven til alle og for et godt arrangement Tycho. 
 
30. april 2009:
Så kom dommen og ja den var hård. Gin, Basse og Tikka har desværre arvet øjensygdommen RD fra deres mor, resten af kuldet er fri. 
Vi har taget snakken over et glas gin og tonic og besluttet, at vi lukker for avlen på Juna. Gin vil ikke blive brugt i avl. 
Ja verden er ikke perfekt og vi viste jo risikoen da vi lavede kuldet, men derfor gør det stadig ondt. Men vi fik det kuld hvalpe vi ønskede os med hensyn til arbejdsiver, godt sind og meget lette at arbejde med. Dette kuld har givet en stof til eftertanke, men også en masse dejlige mennesker er kommet ind i vores liv og det nyder vi i fulde drag.
 
26. april 2009:
Så var vi på schweiss prøve på Ålholm Gods. Jes og Tikka fik en meget flot 1. Pr. på 400m/3 timer.
Tillykke Tillykke, flot gået og tak for jordbær.  Gin blev flyttet fra et 3. timers spor til 20 timers spor, da hun jo have en 1. pr. fra Kongelunden. Desværre var det for stor en mundfuld i dag.  Tak til alle for en dejlig dag på Ålholm Gods, som altid, en god og gennemført prøve, af prøveleder Lars Knudsen og alle hans hjælpere. 

Alle gin hvalpen på sjælland, skal øjenlyses på tirsdag den 28, så det bliver meget spændende at se resultaterne her. Emma fra Fyn, er øjenlyst og fundet fri. 

 
19. april 2009:
Så var vi på udstilling i Næstved hallerne. Gin og Basse blev begge udstillet i Junior klassen. De fik begge VG og meget fine kritikker. Vi fik hilst på Rumle far som blev BIS2 for veteraner. Tak for en hyggelig dag med champagne og god hundesnak.
I fredags gik vi spor og vi have Tikka med. Sporerne var 26 timer gamle og ca. 300-350 m lange. Tikka gik bare så godt og Jes måtte bare stole på hende, for han viste ikke hvor og hvor gamle sporet var. Nu håber vi de er klar til de kommende prøver de skal på. Juna er udtaget til DM sporlandsholdet som skal stille til NVM2009 (Nordisk Vildtspor mesterskab) her i Danmark den 9. august. Det bliver spændende og vi glæder os meget til denne udfordring, sammen med vores hold.
 Juna & Gin i skoven
12. april 2009:
Så er der trænet spor med begge hunde. Gin skulle selv finde sporstart og det gik fint. Der var lavet en tilbagegang og den klarede hun også pænt, alt taget i betragtning. Skovharen løb lige hen over sporet, men hun så den ikke og tog ikke det friske spor op, så det var bare helt godt. Juna har gået et godt spor oven på nedturen ved DM, men sådan er livet og vi arbejder nu målrettet til de næste udfordringer. Næste weekend står i udstillingens tegn i Næstved hallerne. Gin og Basse stilles i junior klassen, så det bliver spændende og hyggeligt at hilse på alle hundevennerne og skåle tillykke med champagne med DRK som fejre deres 50 års jubilæum denne dag.
 
06. april 2009:
Så har vi været til DM i vildtspor i DRK. Juna stod dog ikke distancen og vi måtte desværre inkassere et 0 på dagen. Selve DM mesterskabs sporerne var meget flot planlagt og en kæmpe udfordring for ekvipagerne. Et kæmpe tillykke til Pia og Rita “racer” som vandt DM.
Der er kommet resultater på HD;  1 x B og 1 x C.  på AA 1 x 0 og 1 x 1. En hund skal desværre omfotograferes pga. billedkvaliteten. Hvalpenes datablad er opdateret. Så det kunne godt have været en bedre weekend med de resultater vi her har inkasseret. Men vi kan ikke altid få det som vi ønsker os.
 
30. marts 2009:
Så kom Gin igennem nåleøjet og fik sin 1. pr. på 400m/3 timer spor. Sporet var gået på 10 min. og vi fik en fin kritik. Gin har endelig fundet stilen og bliver bare så stolt når hun finder klov, skin eller andet for enden af sporet. Hele kroppen går fra side til side, af stolthed og man slipper nødigt den fundene genstand. Tak for en dejlig dag i Kongelunden med Danske Münsterlænder klub og dejligt selskab med alle hundefører. Det er en fornøjelse, at møde Jer derude for vi har jo en meget stor fællesinteresse nemlig spor og hyggeligt samvær. 
 
27. marts 2009:
Så er de sidste hvalpe fotograferet og nu venter vi bare på resultaterne fra DKK.
Frida var på besøg i den forbindelse og vi fik taget et par billeder af hende. 
Juna blev 5 år den 24. marts. Ja tiden bare flyver af sted og det er ikke til at forstå. 
Vi tager på sporprøver her i den nærmeste tid, både med Gin og Juna, så må vi se hvad det kan blive til. Øjenlysningen af hele kuldet er den 2 april for Fyn og den 28. april for sjælland. 
 
22. marts 2009:
Så er der allerede kommet resultater fra DKK på hofter og albuer på de billeder der blev taget i mandages og det må siges at være hurtig ekspedition. Hundens datablad er opdateret. 

Det blev noget blandet, da der er giver 0 til alle på deres albuer og 1 x A, 2 x B og 1 x C på HD. 
Sportræningen er ved at komme op i omdrejninger, da de første prøver for både Juna og Gin venter lige rundt om hjørnet. Det bliver spændende at se hvad resultaterne bliver på de sidste 3 hunde der skal af sted her den 25. marts.
 
16. marts 2009:
Så har Chilli været på sin første C-prøve og det blev til en meget flot 2. pr. Flot gået efter at have ventet, til det blev hendes tur som nr. 26. I dag er Tikka, Chilli, Emma og Gin blevet fotograferet på hofter og albuer. Vi kender jo ikke resultaterne, men det ser lovende ud. 
Basse, Ganga og Frida skal fotograferes den 25. marts og så er der kun, at vente på resultaterne fra DKK. 
 
07. marts 2009:
Så kom foråret i kalenderen. Vi er ved at være klar til div. udfordringer. Dansk Retriever Klub, har et stort udbud med prøver og mange andre spændende ting her i 2009. Fotograferingen og øjenlysning af hele Gin kuldet er planlagt og alle vores fantastiske hvalpekøbere har meldt til. 
 Halfdan's Juniper Green
26. Januar 2009:
Så var der 1 års hundefødselsdag i skoven og det var bare en dejlig dag. Alle hvalpe var samlet, far Rumle måtte desværre melde fra dagen før. Der blev hygget, gået lidt på hanejagt og gået ture i skoven. der blev spist mad, kage, lagkage og jo vi have en hyggelig dag i skoven. Tak til Jer alle for en dejlig dag. Vi laver en billedserie fra dagen, når vi har fået billederne fra fotografen. Frida var supper frisk søndag så hun og Brian tog lige et smut til Frederikssund og bestod brugsprøven med ros. Et kæmpe tillykke, vi er bare så stolte af Jer.  
 
04. januar 2009:
Ja så er et år gået og tiden flyver af sted. Vores første kuld “Gin kuldet” bliver 1 år, den 24. januar. Alle hvalpe er inviteret til fødselsdag og vi glæder os meget til denne dag. At kunne følge sine hvalpe, som vi har kunnet har været en fornøjelse. Et stort tak til alle jer hvalpekøbere, vi er så glade for, at i har lukket os ind i Jeres liv. Træningen og prøver er ved at blive planlagt for 2009 og jo det bliver et spændende år. DRK har jubilæumsår, så der er mange spændende ting på tapetet i år. Vi går efter, at få Juna klar til DM for sporhunde, som skal afholdes for første gang. For Gin er det  UHM i vildtspor, hvis hun kan klare krav og forventninger fra vores side. Men det kan kun tiden vise.
 

 

Året i tekst og billeder 2016
Året i tekst og billeder 2015
Året i tekst og billeder 2014
Året i tekst og billeder 2013
Året i tekst og billeder 2012
Året i tekst og billeder2011
Året i tekst og billeder 2010
Året i tekst og billeder 2009
Året i tekst og billeder 2008
Året i tekst og billeder 2007
Året i tekst og billeder 2006
Året i tekst og billeder 2005
Året i tekst og billeder 2004