Året i tekst og billeder 2007.

24. december 2007:
Ja så blev det jul igen. 
Det er nu tydeligt at Juna er drægtig, men hvor mange hvalpe hun gemme på, ja det må tiden vise, men spændende bliver det.
Juna er stadig aktiv og vil gerne arbejde, dog er tempoet sat lidt ned og hun har svært ved at følge sine langbenet venner op i grusbunkerne. I juledagene skal vi på jagt og jo juna skal med i det omfang hun kan klare det, for hun har jo godt af motionen.   
 
19. november 2007:
SÅ er jagten på sit højeste og Juna nyder at være på og få lov at arbejde. Dog er Juna kommet i løbetid og det betyder jo, at hun kun kan komme med på de små jagter, hvor det er os selv eller kun hvor der er tæver med. Juna vil blive parret nu og vi har det sidste på plads omkring hanhund. Så snart Juna er parret vil vi offentliggøre hvem der bliver den heldige far til Junas første kuld. Nu må vi se, de hilste på hinanden i går søndag og jo Juna er klar og det er hanhunden også, så det bliver i meget nær fremtid.
 
23. september 2007:
Vi kom med på et afbud på sporprøven i Frederikshåb. Da vi havde været på andejagt og agerhønes jagt, dagen før var jeg skeptisk om Juna nu ville spore, Men det ville hun!  Vi fik vores anden 1. pr. i championatklassen på 1000m/20timer spor og blev dagens bedste hund, med vandre pokal skænket af kennel Brown Hunt. Så kan man vist ikke forlange mere. 

Tak for en dejlig dag/prøve i det jyske, Som altid en fornøjelse at komme derover.
Der var ti hunde til start og der var følgende resultater:
3 x 1.pr.
1 x 2 pr.
2 x 3.pr
4 x 0 pr.
Specielt tillykke til Line som med Brown Hunt’s Joker blev DKVSCH og Berth Nilsson fra Sverige som blev DKVSCH og NORVSCH.

 

 
14. august2007:
Så har vi været på udstilling og det var ingen god oplevelse for Juna. Hun kunne ikke lide dommeren og han fik ikke lov at kikke på hende. Hun veg og trak sig væk fra ham hele tiden og herved blev hun helt stiv også da hun skulle løbe rundt i ringen. Dommeren havde stort fuldskæg, så hun har stadig noget med mænd med skæg, dem bryder hun sig bare ikke om. Derfor fik vi en 3. pr. ifølge dommeren.  
 
03. juli 2007:
Så kom resultatet fra optigen. 

Juna er normal/clear # 07-5664.  Det var lidt besværligt med alt papirarbejdet og det var første gang dyrlægen udtog og sendte denne type prøve til USA. Men det gik fint og der var hurtig ekspedition. lige under en mdr. tog det. Så nu venter vi bare på at resultatet bliver tilsendt DKK og de får det registeret. 

 

 
29. Juni 2007:
Så er det blevet sommer og Juna nyder vi har mulighed for at bade i en grusgrav. Træningen er sat lidt i bero, da bukkejagten er i fuld gang og der har været rig mulighed for at træne på de bukke der er skudt. Der har ikke været anskydninger, så vi har måtte trække bukkene for at der har været lidt at gå på, men det gør det jo ikke mindre spændende. Juna er begyndt at give hals, så snart hun får kontakt til dyret.    
 
09. maj 2007: 
Ja træerne vokser jo ikke ind i himlen. På sporprøven i Frederikshåb plantage har vi indkasseret et 0. Det har ikke regnet i 5 uger og solen havde bare skinnet fra en skyfri himmel, så det var meget svæve betingelser vi var oppe imod. Der var 10 hunde til start og der blev givet 1 x 1 pr, 1 x 2 pr. og 1 x 3 pr. samt 7 x 0 pr. 
Vinderen blev NORDVCH Cola’s Petronella med fører Bengt-Åke Amundsen fra Sverige. Med denne 1. pr. blev de også DKVSCH. Et kæmpe tillykke herfra, det var et fantastisk arbejde i udførte ude på sporet. Tak for igen en dejlig dag med jer alle i det jyske, vi kommer igen!
 
22. April 2007:

Juna er blevet DKVSCH.
Dagen i dag er helt speciel, Juna er blevet dansk vildtspors champion. Det var et perfekt vejr og en kanon stemning. Fem hunde stillede op og de fire fik 1. pr. Det betød at dagen i dag i retriever regi fik en unghunde mester, samt tre danske danske vildtspors champion.
Tillykke til jer alle med de flotte titler og tak til alle for en kanon stemning samt gode spor i den lysegrønne bøgeskov, som skabte en perfekt stemning.

 
13. April 2007:
Så er gensynsglæden stor hos Juna, tussen er i haven igen, men tussen er ikke så glad for at se Juna. 

Vi har arbejdet med spor og det går efter bogen. Det er snart prøvetid, så må vi se om vi kan stå distancen. Det er nok mine nerver der spilder et puds, for hunden er klar og arbejder sporfast.   
 
04. Marts 2007:
Ja verden kan ændre sig på sekunder og det har den gjort for Juna. Hendes elsket “far” er gået bort, uden varsel. 

Men nu er det forår og vi vil gøre alt for at opfylde de ønsker, som han havde for Juna i det kommende år. Se solen skinner og det er forår og verden skal gå videre. Hør fuglene synger, så nu tager vi fat i sporlinen og går derud og fuldfører det han havde i tankerne, at blive dansk vildt spor champion i 2007.   
 
22. Januar 2007:
Juna står stille og kikker ind i skoven, der er blæst af for jagten i denne omgang. Samtidig forsøger vi at spejde ind i dette år og prøver så småt at planlægge hvad der skal ske i løbet af året. Målet er fortrinsvis vildtsporprøver i Danmark og måske en tur til Norge. Men der er sikkert også en overraskelse i ærmet som vi ikke vil afsløre her, for hvis det nu ikke bliver til noget, så har man ikke lovet for meget.   
 
08. Januar 2007:
Ja så er 2007 godt i gang. Juna har fået sit nytårsbad, hun nyder turene ved stranden hvor hun rigtigt kan strække igennem og få luft i pelsen. Der er tid til en svømmeture og hun dykker efter tang, som hun helt klart mener skal apporteres og afleveres lige foran fødderne på os. Vi ønsker alle et godt nytår samt knæk og bræk derude med alle jeres prøver – hvem ved  måske ses vi i det grønne til en hundesnak.
 
 

Året i tekst og billeder 2016
Året i tekst og billeder 2015
Året i tekst og billeder 2014
Året i tekst og billeder 2013
Året i tekst og billeder 2012
Året i tekst og billeder2011
Året i tekst og billeder 2010
Året i tekst og billeder 2009
Året i tekst og billeder 2008
Året i tekst og billeder 2007
Året i tekst og billeder 2006
Året i tekst og billeder 2005
Året i tekst og billeder 2004