Året i tekst og billeder 2004.

30. Dec. 2004
Ja så går året på hæl. Julen er vel overstået, Juletræ, pynten og gaverne var spændende, men fik lov at være i fred for Junas interesse. 
I starten af år 2005, starter træningen på Grundskolen. Det er et længerevarende lydigheds- og apporteringskursus, hvor hundene går fra 1. til 10. klasse i løbet af en træningssæson. Man vil have en fast “klasselære” gennem hele forløbet. Hundene eksamineres ved deltagelse i en lydighedsprøve midtvejs i forløbet samt 11. juni 2005, ved BJF´s apporteringsprøven. (se www.bjf.dk).
Derudover er vi startet på schweiss træningen og håber vi er klar til 3 timers prøven til april 2005.   
19. Dec. 2004
   
Så er julen nær og vi har fået et eller to snefnug på græsset. Andreas og Juna har trænet lidt ringtræning, men Marcus vil også være med. De tre er venner og hygger sig i hinandens selskab. 
Okseblodet er i hus, så nu skal vi i gang med planlægningen af schweiss træningen.
12. Dec. 2004
Juna nyder morgensolen.
 
11. dec. 2004
Da Juna er i brunst var jagten i går alene en tur i skoven. Vi fik set bukken der ikke havde smidt sin opsats og et spring på 7 rådyr på marken. 

Juna vil gerne i kontakt med alle hanhunde. Det gik ud over Mulle på jagten i går, han er kastreret og derfor ville vi se, hvor langt i løbetidsperioden Juna er. Så snart Mulle var ude af bilen gjorde hun “haneben” til ham hele tiden. hun underkastede sig, vendte hele tiden enden til og halen var lagt op af ryggen. Bare kom an Mulle, jeg er klar, men hvad med dig syntes hun at sige.
05 dec. 2004 Dansk retriever klubs jule udstilling i Næstved
Dommer: Jens Erik Sønderup, DK
Brugsprøvedommer: Jørgen Jensen, DK
Hvalpeklasse: 
Helomia´s Juna, Lovende. Brugsprøve:
Bestået med 40 á 40 mulige point.

Vi gik op til brugsprøven, som den sidste da Juna er kommet i løbetid. Hun er lige blevet 8 mdr. den 24. nov. Juna gik flot de 25 m i snor, flot 75 m uden snor. Bliv på post var til UG+. Jørgen fortalte om apporteringen, dummyen blev kastet og juna henter først på kommandoen, men på hjemvejen går det galt! Juna er jo løbsk og skal lige tisse på plænen og herved lægge et visitkort til hanhundene, men man er jo en dame med pli, så hun holder flot dummyen hele tiden. Hjemme afleveres der først på kommando. Skuddet lyder og Juna, ser forventningsfuldt efter fuglen, men der er ingen, så hun får dummyen, da Jørgen spørger om jeg tror jeg har bestået? Selvfølgelig har vi det.

27. nov. 2004.
Der var/er  for meget leg og hop, så Juna og Andreas skal træne lidt mere ringtræning, inden de stiller op i barn og hund, selv om det kun er for sjov.
Der har været jagter og Juna vil meget gerne arbejde og henter flot fuglene hjem. Hun arbejder forbløffende flot med sit søg og meget lærenem er hun. 
Juna skal på Juleudstilling i Næstved 05. dec, hvor der er tilmeldt 425 retriever (213 labrador, 107 goldens, 75 flatcoated,  14 cheasepeake og 16 curly coated) så nu må se hvad Jens Erik Sønderup siger til hende (dommeren) vi mener jo klart hun er den kønneste, men vi får se.
09. nov. 2004.
Andreas som er bedste kammerat med Juna, skal snart på skue sammen og stiller op i barn og hund. Der skal dog lige trænes lidt i ringtræning, så det hele ikke går op i hop og leg. 
Juna har hentet sin første hare. Agerhøns og fasaner i roerne har måtte opgive og gå på vingerne for at slippe for Junas næse. Det var sjovt, at se hende arbejde i et nyt element.
31. okt. 2004 prøve i Ølstykke.
Juna har gået på hvalpe-forsætter i DKK. De sidste 8 søndage har været flittig træning med kontakt, lineføring, stå, sit og dæk øvelser. Sjove øvelser som slalom mellem førers ben, puffe, tunnel, hente bringe legetøj, nej øvelser og mange flere. Holdet var virkelig blandet med små og store hunde fra cavalier king charles spaniel til sct. bernhardhund .
Prøven idag var en “for-sjov-prøve” hvor man gennemgik nogle af de øvelser vi havde været igennem. Programmet bestod af; tandvisning, hente-bringe en genstand, slalom mellem førers ben, indkald med følge, dæk og gå fra hunden, pølsefangst (hunden fik en skål vand med en pølse i og skulle selv løse opgaven uden indblanding fra hundeejeren. Der var mange løsninger! en drak alt vandet først, en væltede skålen og tog pølsen) stå-sit-dæk på kontaktbanen. Juna gik flot, dog fik jeg nogle tips til forbedring, men flot kontakt mellem hund og fører alle opgaver blev flot løst. Juna stak hele hovedet i vandskålen og tog pølsen, man er jo en lab! Som gevinst fik vi alle en glas for gennemført kursus. Næste kursus i rækken bliver LP1-begynder træning, hvis der er plads på holdet.
23. okt. 2004. Jagt på Cathrineholm gods.
Juna er ulydig, man er en jo hvalp med stort H. Sneppen vil man gerne apportere, så vi er jo stolt, selv om den er hentet af en anden hund først i tæt brombærkrat. 
 
18. okt. 2004.
Juna og jeg starter på brugsprøvetræning i region Nordsjælland i dansk retriever klub. Juna er næstyngst men ikke tabt bag en vogn. Juna kan starte en løbetur for indtil flere hunde. Det regnede bare, så man ikke kunne se en hånd for sig. Så det kneb med koncentrationen fra både hund og føre.
 
16. okt. 2004 Jagt på Rosenfeldt Gods.
 Juna gik som en drøm. Markeret en krikand på en mark, for derefter at apporterer den flot. Gik gennem højskov hvor hun var inden for ca. 50 m til hver side, lystre fint sin fløjte og holder fin kontakt, selv om der er andre hunde.

25. sep. 2004
Andejagt på Cathrineholm gods 

Juna har været på jagt. Hun har arbejdet flot og apporteret sine første ænder fra vand med flot stil. Dog kunne anden blive holdt bedre, men man bæger jo lidt over med hende. Det er den første vand apportering nogen sinde i hendes korte hundeliv.  

 
19 sep. 2004 Dansk retriever klub udstilling i Køge 
Dommer: Heather Wiles-Fone, EnglandBabyhvalpe klasse:
Helomias Juna; lovende. 
 
17. sep 2004 
En kær ven og følgesvend er død! Nicki blev aflivet den 17. september 2004 efter kort tids sygdom. Det vil sige kræften havde vist sig, men den havde nok været på vej det sidste års tid, uden vi var klar over det. 
Det var svært, for hun havde kun kastet op og var derfor dehydreret, da hun ikke havde fået vand og mad i 2 døgn! Dyrlægerne fik hende på højkant og fredag den 17. september vil altid stå klart for os. Jeg tog ud og besøgte hende hos dyrlægerne, vi havde talt om det i telefonen, at det var slut. Hun var glad for at se mig, men beslutningen var dog ikke svær, da hun kikkede op på mig og det helt speciale glimt var væk fra hendes øjne. Det stod klart, at hun var mæt af dage, jeg sad på gulvet med hende mellem mine ben mens hun tyggede hundekiks. De fem sekunder det tog inden hun var død, var meget lange, men hvor var det smukt! en værdig død for hende som havde tjent os gennem de sidste 11 ¾ år. Nicki var vores første hund og vil altid have en speciel plads i vore hjerter.
   
21. aug 2004 Skue i Region Nordsjælland, dansk retriever klub.
Dommer: Majken Walbom
Babyhvalpeklasse: 
Helomia´s Juna, Lovende Veteranklasse:
Nicki, 1.pr, 1.v.ck, BIR, BIS1.

kritik: Knap 12 år gammel gul tæve i forrygende kondition. Dejligt hoved med feminint udtryk. Velvinklet krop med god brede og dybde. Velvinklet for og bag. Fin hale og god pels. Fine bevægelser. En veteran i forrygende kondition. Stor credit til hendes ejer.

03. juli 2004
Juna har været på skue i Gørlev. Dommer var Anne-Mette Storr. 
Resultat SL, med flot kritik af 3½ mdr. baby tæve hvalp.

   
16. juni 2004
Juna får sin første ormekur. hun er rastløs hele natten og får lagt sin første ”kage” indenfor, selvfølgelig på vores afhøvlet hvidpigmenteret gulv og ikke klinkerne der er bare 20 cm derfra!

Oxalsyre kan anbefales. Følg brugsanvisningen, det har taget det hele uden at ødelægge gulvet.
Oxalsyre kan købes i Matas eller i byggemarkeder.
   
12. juni 2004
Vi er på bukkejagt. Jeg skyder en gaffel buk i hvedemarken. Bukken dør i skuddet og derfor slæber jeg den ca. 35 m for at lave et spor til hundene.  Nicki er schweiss præmieret, så vi lægger det for hende, så hun får nogle positive oplevelser her på sine gamle dage. Juna er med så hun kan lære af den gamle og hun fatter hurtigt hvad det drejer sig om, for hun er lige så hurtigt fremme ved det varme dyr. Nicki må lige vise hende hvordan man affanger og at den ikke er spor farlig.
 
   
11. juni 2004
Juna hos dyrelægen og bliver vaccineret første gang. Hun er helt kold som næsten enhver lab, der skal bare være lidt mad, så kan dyrlægen gøre hvad hun vil.
   
26. maj 2004
Har læst en meget spændende artikel i retrieveren ang. hvordan man kan træne fri ved fod lydløst, med godbidder. Har afprøvet det og efter ca. 10 min virker det som om Juna og Nicki forstår det og nu er der gået sport i det. Det virker og det skal udvikles. Artiklen står i Retrieveren nr. 5 (2004) på side 36 af Germaine Nielsen Højer.
   
22. maj 2004
En gammel hund nyder den gule mark af mælkebøtter og hvem ved hvad den tænker?
   
19. maj 2004
Juna er 8 uger vi hentede hende hjem og en stor verden viser sig for hende. Tude Marie blev hun kaldt, da hun gav lyd hvis det ikke passede damen det der skete, eller hvis hun ikke fik opmærksomhed nok!! …Der er noget at arbejde med.  Juna får et rødt jagthalsbånd på med det samme, hun skal jo gerne ende som vores jagt kammerat! Det første møde med den ”gamle” Nicki på 11½ år gik fint, dog ser Nicki på os, hvad skal vi med hende og hvornår skal den hjem og det er ikke her?
 
   
Helomia´s Juna 
er en gul tæve født den 24-3-2004 ud af et kuld på 7. 
I kuldet var der 1 sort søster, 1 gul bror og 4 sorte brødre. 
De var så uheldige at miste deres mor under fødslen, da de blev taget ved kejsersnit. 
Palle Ingemann fra kennel Sootdog i Næstved stillede sin tæve Cita til rådighed, som flot opfostre de syv hvalpe sammen med sit eget kuld på fem ved siden af.

Året i tekst og billeder 2016
Året i tekst og billeder 2015
Året i tekst og billeder 2014
Året i tekst og billeder 2013
Året i tekst og billeder 2012
Året i tekst og billeder2011
Året i tekst og billeder 2010
Året i tekst og billeder 2009
Året i tekst og billeder 2008
Året i tekst og billeder 2007
Året i tekst og billeder 2006
Året i tekst og billeder 2005
Året i tekst og billeder 2004