Året i tekst og billeder 2018

20. april 2018:
Tiden flyver og foråret er kommet over os. Apache er kommet i schweissregisteret og vi ønsker Jørgen og Apache god vind fremover i deres virke i det jyske.  Aslan og Diana fik en 1. præmie på championatsporprøven den 15. april og inkasseret en flot 1. præmie og ikke nok med det, så blev de kåret som dagens ekvipage. Herhjemme er vi ved at gøre klar til den kommende hvalpefødsel. Tonic har det helt klart varmt og hvalpe der sparker i maven.

09.april 2018:
Diana og Aslan har været på schweissprøve den 2. april og fik en flot 1. pr på 1000m/20timer spor. Den 8. april var Lemon afsted og fik en fin 2. pr. på 400m/20timer spor. Tonic er blevet erotisk buttet og bæger sin drægtighed rigtig flot. Forventet fødsel 1. maj, så der er 3 uger til og hun er i hopla men mega sulten. Snart runder vi igen dyrlægen for at få sidste herpesvaccine, ormekur og et røgten af maven, så vi måske kan tælle antal som gemmer sig i maven

26.marts 2018:
Så er det ganske vist, Tonic gemmer en hel del små poter i maven, vi kunne se en hel del fostre ved skanningen i dag, det bliver bare en spændende tid vi går i møde. Vi har haft kommende hvalpekøbere på besøg og det er altid hyggeligt, så de også kan se hvad de kan forvente når en lille ny skal indtage deres hjem og hjerter i nær fremtid.

24.marts 2018:
Tonic viser enlig tydeligt hun er drægtig, hun er mega sulten, kælen og skal helst sidde oppe i lommen, så vi glæder os til at se hvad skanningen om et par dage viser. Kurt og Jim har igen været ude og vise poterne frem, de gør det bare så godt. WT i midtsjælland i åbenklasse blev bestået og de landede lige uden for placeringerne.

18.marts 2018:
Så er det ved at blive forår – håber vi, men prøvesæsonen i Retrieverklubben er i gang og Halfdan’s Jim Beam og Kurt har været WT. – Workingtest i Nordsjælland, de bestod prøven i åbenklasse

12.marts 2018:
Anden parring med Bobby gik også over alt forventning, så nu krydser vi fingere, men små signaler tyder helt klart på vi kan forvente hvalpe omkring
1. maj. Herhjemme er vi ved at gøre klar til prøver og kikke på udstillinger, men det skal jo passes ind med hvalpene og mange andre ting.

28. februar 2018:
Den 24. februar var Kurt og Jim Beam på C-prøve i åben klasse i Midtsjælland. Et stort tillykke med den flotte 2. pr.
Tonic valgte det var i dag vi skulle over til Fyn hvor Bobby bor.  Det var en super fin og let parring, hvor de hang sammen i små 20 minutter.

24. januar 2018:
HURRA i dag er det Gin kuldet’s 10 års fødselsdag. Vi håber i bliver nusset og forkælet ekstra i dag for det har i alle fortjent. En stille tanke til de der ikke er her mere, ja i er veteraner i særklasse. Knus og kram til hver og en derude.
Halfdan’s Juniper Green – Gin som blev herhjemme er stadig aktiv på prøver, men det slutter med DM2018 i vildtspor den 22. april – har jeg lovet. Gin vil stadig komme lidt på jagt, for det er hele hendes liv.

22. januar 2018:
HURRA i dag er det Vodka kuldet 4 år’s fødselsdag. Vi håber i alle bliver forkælet og får nogle dejlige gaver. Vi er bare så stolte af alle hvalpekøberne, i har givet hver og en hvalp et godt hundeliv, tak for det.