Vi fik kennelmærket den 11. september 2006.
Halfdan er et gammelt vikingenavn og betyder HALV DANSK.

Kennelen består af vores tæver som bruges på praktisk jagt. Herudover har vi stor interesse i spor/schweiss arbejde, dog uden at være i registeret.
Vi er involveret i foreningsarbejde og laver schweiss og vildtsporprøver for Dansk Retriever Klub.

Som opdrætter går vi jo meget op i stamtræer og gener i vores opdræt. Man bruger rigtig meget tid på at kikke og planlægge ud fra stamtræer, sundhed og meriter.
Det samme gør vi jo også på os selv og her har vi så fundet ud af, at vi kun er halv danske, ingen af os kan sige vi ikke har ”fremmed blod” i vores åre, selv om det ligger mange generationer tilbage. Derfor fik vi kennel navnet Halfdan.